Spar på varmeregningen med en brændeovn

0
547

Intet kan konkurrere med de ekstremt lave fjernvarmepriser, man som forbruger kan være heldig at få i nogle kommuner, men mange steder er fjernvarmeprisen så høj, at det faktisk er billigere at fyre i brændeovnen. Hvis huset er opvarmet med elvarme eller oliefyr, er brændeovnen med sikkerhed et langt billigere alternativ, eller i hvert fald et godt supplement til opvarmningen.

Alt kan dog ikke gøres op i penge, og hyggen ved levende ild er i sig selv rigtig meget værd for de fleste. En moderne brændeovn har som regel store ruder, så det er næsten som at sidde ved en åben pejs eller ved et bålsted – bare uden røg, springende gnister og askestøv.

Skal man skove selv eller købe brændet færdigt?

Spørgsmålet om, hvorvidt et er billigst at skove sit eget brænde eller få det leveret færdigt og klar til brug, bliver nok aldrig besvaret, for det afhænger lidt af, hvordan man betragter det. Hvis man anlægger en isoleret økonomisk betragtning, er det selvskovede træ naturligvis billigst. Ofte kan man være heldig at få lov at tage træet gratis, mod selv at fælde det, og køre det væk. Eller måske har man adgang til skov eller hegn, hvor træet kan fældes billigt. Der er dog flere parametre, der bør tages i betragtning. Først og fremmest kræver selvskovning en del remedier. En god motorsav og sikkerhedsudstyr er selvskrevne, men der er også brug for kløvemaskine, trailer til transport og plads til årelang tørring – for blot at nævne de mest oplagte. Der skal med andre ord investeres ganske mange penge, før man kan være selvforsynende.

Dertil kommer naturligvis tidsforbruget, som er betydeligt. Bruger man selvskovningen som rekreation og motion, er det selvfølgelig fint, men der går mange timer, som sagtens kunne bruges på andre ting. Selvskovning er bestemt heller ikke en ufarlig disciplin, og skadestuerne må ofte håndtere netop motorsavsulykker, som typisk er af alvorligere karakter.

Alternativet er naturligvis at købe brændet færdigt, og det er billigere, end man umiddelbart skulle tro. Det leveres typisk i færdige brændetårne med cirka to rummeter, og brændet er tørret, kløvet og tætstablet. Mest almindeligt er det at bruge løvtræ, som har en noget større brændværdi end nåletræ. Du kan for eksempel se mere på fyr-selv.dk, hvor du finder et stort udvalg af færdigt brænde i forskellige træsorter.

Træbriketter er det nemme alternativ

Der er en del problemer forbundet med almindeligt brænde. Dels er det sjældent fuldstændig tørt, og der kommer typisk også en del edderkopper og smådyr med ind i stuen, når man henter brændet ind. Derfor er det i stigende grad blevet populært at fyre med træbriketter i brændeovnen. Træbriketter fremstilles almindeligvis af savsmuld, som er et biprodukt fra møbelproduktionen. Gigantiske savværker skærer træ op til blandt andet IKEA, og mængden af savsmuld er helt enorm. Det opsavede træ er tørret men ubehandlet, så savsmuldet er helt rent og tørt. Ved hjælp af store pressemaskiner presses savsmuldet til briketter under højt tryk, evt. tilsat en smule bindemiddel. Resultatet er hårde lyse briketter, som leveres i færdige pakninger.

Tidligere var briketterne det dyre alternativ, men faktisk har populariteten gjort, at det nu er lige så billigt at fyre med briketter som med færdigt brænde. Rent praktisk er det meget lettere at håndtere, men den helt autentiske hygge fra en brændeknude får man selvfølgelig ikke.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here