Psoriasisgigt
Psoriasisgigt er en sjælden sygdom, der optræder hos ca. 5% af patienterne med psoriasis. Personer med svær psoriasis har hyppigere samtidig gigt, og de fleste patienter har vævstypen HLA-B27. Gigten debuterer som regel gradvist hos en person med psoriasis, men hos ca. 20% optræder gigten før hudsygdommen. Symptomerne er morgenstivhed, ledsmerter, ledhævelse og bevægeindskrænkning. Hyppigst er sygdommen lokaliseret til få led, oftest på hænder og fødder. Nogle har symmetrisk involvering af mange led, og hos andre er rygsøjlens led involveret. Prognosen er for de fleste patienter god uden invaliderende funktionsnedsættelse. Sygdommen behandles med smertestilende og immunsupprimerende lægemidler.
Kilde: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky de Muckadell OB. Medicinsk Kompendium, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 16. udgave, 2004.
Til toppen
|