Kikkertundersøgelse, endoskopi

En samlet betegnelse for undersøgelser udført med endoskoper (endon: Græsk og betyder inden i, skopia: Græsk og betyder spejden omkring). Fleksible endoskoper er ens bygget op, men kan have forskellig størrelse og udformning afhængig af hvilket organ de anvendes til. Kikkerten er koblet til en arbejdsstation bestående af en videoskærm, keybord, lyskilde, suge- og skyllemekanismer. Toppen af endoskopet er gennem et kabel ("navlestrengen") koblet til arbejdsstationen. Spidsen indeholder en lyskilde og et videokamera, hvorfra billedet transmitteres skærmen. Kikkerten betjenes vha. drejknapper, som får spidsen til at dreje i forskellige retninger. Der er en trykknap til luftindblæsning/skylning og en til sugning. Gennem arbejdskanalen er det muligt at indføre redskaber, eksempelvis en tang eller børste til vævsprøver eller en nål til indsprøjtning af medicin i slimhinden. En lang række andre instrumenter kan anvendes til forskellige indgreb, fx standsning af blødninger eller ballonudvidelse. Et sidekiggende endoskop anvendes til undersøgelse af galdevejene og bugspytkirtlen. Det er muligt at indlægge rør (stents) gennem forsnævringer i galdevejene og vha. specielt udformede redskaber at trække fastsiddende galdesten ud.

Eksempler på endoskoper: Gastroskop: Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Koloskop: Undersøgelse af tyktarmen. Sigmoideoskop: Undersøgelse af endetarm og den nedre del af tyktarmen. Rhinolaryngoskop: Undersøgelse af næse og øvre luftveje. Bronkoskop: Undersøgelse af luftrøret og bronkierne.

Kilde: Cotton P B, Williams C B. Practical Gastrointestinal Endoscopy. The fundamentals. Blackwell Publishing, fifth edition, 2003.

Til toppen