Gen

Et gen er et afgrænset område af organismens arvemateriale (DNA), som indeholder en kode for et specifikt protein. En kopi af arvematerialet findes i hver celles kerne. Arvematerialet indeholder en kode for de proteiner organismen anvender til at opbygge og vedligeholde sig selv. Eksempelvis udtrykker cellerne i bugspytkirtlen gener, der koder for enzymerne i fordøjelsesprocessen. Arvematerialet er ikke én lang streng, men er for menneskets vedkommende delt op i 23 kromosompar. Ved befrugtningen modtager hvert individ således 23 kromosomer fra faderens sædcelle og 23 kromosomer fra moderens ægcelle.

Kromosomerne består af DNA (deoxyribonukleinsyre). Et DNA molekyle indeholder to strenge, som er snoet omkring hinanden, så de danner en dobbeltspiral. Hver streng består af fire kemiske enheder kaldet nukleotider, som er forskellige alt efter hvilken base de indeholder (adenin, cytosin, guanin og thymin). Baserne er to og to bundet sammen på tværs af DNA strengene, således at adenin binder med thymin og guanin med cytosin. Disse basepar strækker sig som en trappestige gennem hele DNA’ets længde, og danner en sekvens som er unik for hvert enkelt individ.

Når et gen udtrykkes skal det oversættes fra en DNA kode bestående af nukleotider til et protein bestående af aminosyrer. Først oversættes DNA’et i cellekernen til et mRNA (m = messenger), som flyder ud i cellen, hvor det oversættes til et protein. Når proteinet er dannet kan det udøve sin funktion.

Kilde: Stryer L. Biochemistry. Freeman, fourth edition, 1995.

Til toppen