Bakterie

Bakterier er primitive encellede organismer med en størrelse på 0,5-3 ?m (10-6). De kaldes også prokaryoter, fordi de ikke indeholder en cellekerne (græsk pro før, karyot kerne). Arvematerialet (DNA) ligger således frit i bakterien omgivet af cellevæggen. Traditionelt inddeles bakterier efter deres udseende ved farvemetoden Gram farvning. Gram positive bakterier farves lilla fordi farven fastholdes i den tykke "slimlag" der omgiver bakterierne. Gram negative bakterier farves ringe fordi cellevæggen ikke er omgivet af et tilsvarende "slimlag". Herudover klassificeres bakterier efter deres reaktioner i biokemiske tests, overflade proteiner (serotyper), reaktion på antibiotika, gensammensætning og vækstforhold (behov for ilt) m.fl.

Kroppens indre og ydre overflader indeholder et væld af bakterier, og tyktarmen indeholder flere bakterier end noget andet sted i kroppen. I afføringen er der således ca. 1011 (100.000.000.000) bakterier per gram. Ofte taler man om opportunistiske pathogener, hvorved forstås, at bakterierne hyppigt er en del af den normale bakterieflora og kun sjældent giver anledning til infektion. Et eksempel herpå er Stafylococcus Aureus, der hyppigt bæres i næsen og svælget, men som kan være årsag til børnesår. I modsætning hertil er de strikt pathogene bakterier altid forbundet med infektion. Et eksempel herpå er Mycobacterium Tuberculosis der forårsager tuberkulose.

Kilde: Murray PR, Rosenthal KS, Kobayashi GS, Pfaller MA. Medical Microbiology, Mosby, third edition, 1998.

Til toppen