Antistof
Et antistof (immunglobulin, Ig) er et protein produceret af plasmaceller, som er aktiveret mod et specifikt antigen. Antistoffet bindes til antigenet på overfladen af mikroorganismen, som derved tilintetgøres.
Antistoffernes proteinstruktur er opbygget af fire kæder, som er hæftet til hinanden med kemiske bindinger, således de danner et Y. Der eksisterer fem antistofklasser med hver deres karakteristika, IgG, IgM, IgA, IgE og IgD, hvoraf de tre første har størst betydning. IgM er det første antistof der produceres og frigives til blodet. Det binder ikke så kraftigt til antigenet, men produceres hurtigt og er effektiv til at aktivere komplementkaskaden, hvorved mikroorganismen tilintetgøres. Senere produceres IgG der udskilles i blodet, og IgA der udskilles på slimhinderne. Disse antistoffer har en mindre størrelse og passerer lettere ud i vævene. Når antistofferne binder sig til antigenet dræbes mikroorganismen; enten ved aktivering af en kemisk reaktion (komplementkaskaden) eller ved binding af antistoffet til en "æde-celle", som derefter optager mikroorganismen. Efter infektionen er der en vedvarende udskillelse af IgG og IgA, hvilket beskytter mod fremdtidig infektion med samme mikroorganisme.
Kilde: Janeway C A, Travers P, Walport M, Capra J D. Imunnobiology. Churchill Livingstone, fourth edition, 1999.
Til toppen
|