Kan man bygge sin egen gyngestol?

0
11

Kan man virkelig bygge sin egen gyngestol? Svaret er ja! Det kræver naturligvis, at man er lidt fiks på fingrene, men intet er umuligt. På internettet ligger der mange vejledninger til, hvordan man kan bygge sin egen gyngestol, men mange af disse vejledninger er på fremmedsprog som engelsk og tysk, som kan afholde nogle fra at følge disse vejledninger.

En gyngestol er et fantastisk møbel til at have stående indendørs såvel som udendørs. Der er trods alt intet så afslappende som at gynge i sin gyngestol i de lyse danske sommeraftener, mens man lytter til sommeraftenens lyde. Man kan investere i en stol til haven fra et moderne møbel- eller havehus, men man kan også bygge stolen selv.

Som med alle andre fritidsprojekter bør du dog være opmærksom på, før du går i gang, at du bygger på eget ansvar, samt at du bør have en grundlæggende forståelse for, hvordan man bygger i træ, samt hvordan de forskellige typer værktøj bruges. Dybest set går byggeprocessen dog ud på, at man skal have det sjovt, mens man bruger sin kreativitet og skaber noget nyt. Hvis du dog ikke ønsker at bygge din egen stol, men i stedet ønsker at købe din gyngestol færdiglavet, så kan du oftest finde et stort udvalg online. I det følgende vil vi dog give en overordnet beskrivelse af, hvordan man kan bygge sin helt egen gyngestol til haven!

Hvordan skal man begynde med at bygge sin egen gyngestol?

På internettet ligger mange instrukser, billeder og diagrammer, og disse kan oftest være til god hjælp, selv hvis du ikke er en haj til det sprog, som artiklen er skrevet på. Online vil du også kunne finde detaljerede tegninger over forskellige typer gyngestole, som hver især viser stolenes mål foruden størrelsen og dimensionerne på deres enkelte komponenter. Stolens mål er dog udenfor rammerne for denne artikel at gå dybere ind i, og vi ved heller ikke hvilket design, du ønsker at bygge!

Til projektet har du brug for byggematerialer af træ og værktøj som hammer, sav og stiksav, boremaskine, træfil og sandpapir, skruer, søm og trælim. Du kan overveje at bygge din stol i enten fyr, eg, bøg eller andre typer af smukt træ.

Vær sikker på at du overholder alle sikkerhedsstandarder og retningslinjer i byggeprojektet. Hvis du er usikker på om det, du laver, er sikkert, så foretag en hurtig online søgning omkring det værktøj eller den teknik, som du bruger. Derved minimerer du risikoen for, at du kommer til skade under projektet.

Det første du bør gøre, er at save stykkerne af træ ud til gyngestolens rammer. Eksempelvis har stolens ryglæn både toprammer og siderammer, hvilket også gælder stolens sæde. Du bør også allerede nu save stolens armlæn ud. Ryglænets rammer sættes sammen med trælim kombineret med skruer eller søm. Når rammen til ryglænet er bygget, kan du nemt forsyne det med lameller eller tværgående stykker træ, så gyngestolens ryglæn kan holde til, at du læner dig tilbage i stolen, når den er færdigbygget.

Dernæst bør du skære stolens vertikale rammer ud; disse forbinder stolens meder med dens sæde og armlæn. Disse monteres til stolens sæde med skruer, søm og trælim. Dernæst kan gyngestolens ryglæn fastgøres til sædet i en vinkel på helt op til 45 grader, afhængigt af, hvad du foretrækker.

Gyngestolens meder formes og påmonteres

Nu da stolens sæde og ryglæn er monteret til stolens vertikale rammer med armlæn, er det på tide at konstruere stolens meder.

Først indtegnes medernes buede form på træplanken, før mederne saves ud med en stiksav. Sørg for at mederne er store nok til stolen, samt at medernes buer ikke er for spidse. Ideelt er medernes hældning en blid bue. Efter mederne er savet ud, tilslibes efter behov med en fil og eventuelt sandpapir, så buerne på de to meder bliver perfekte og ens. Dernæst fastgøres mederne til stolens vertikale rammer med skruer og trælim.

Du kan overveje at male din nye havegyngestol eller lakere den, så den bedre kan modstå påvirkningerne fra fugt og svamp udendørs. Nu har du en smuk, hjemmelavet gyngestol i træ i lækker naturfinish! Nu er det bare at læne sig tilbage og slappe af, mens du gynger dine bekymringer bort!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here