Brug din mobiltelefon rigtigt og spar på dit elforbrug

0
15

Der er efterhånden ikke mange mennesker tilbage i Danmark som ikke ejer en mobiltelefon. Dette stykke elektronik er simpelthen blevet en for stor del af vores hverdag, til at vi kan undvære den, hvilket ikke svært at forstå. Men imens vi har travlt med at bekymre os om abonnementet og om alle de fede muligheder som mobiltelefonen giver, kan vi have tendens til at glemme mobilens strømforbrug. Billig mobiltelefoni er nemlig ikke kun afhængigt af abonnementet men også strøforbruget. For selvom mobilen ikke fylder det store, kan en eller to opladninger om dagen blive til meget elektricitet. Derfor kan man både spare pungen og miljøet, hvis man bruger sin mobil rigtigt.

Vælg den rigtige mobil

Det første, man skal gøre, er selvfølgelig at vælge den rigtige mobiltelefon. For at spare strøm er det selvfølgelig vigtigt at vælge en mobil der kan holde på strømmen. Det er enormt irriterende, når ens telefon skal oplades 3 – 4 gange om dagen, og det er bestemt også irriterende for ens elforbrug, især hvis man bor i en husstand med flere mobiler.

Oplad den ikke mere end nødvendigt

Mange personer vælger at oplade telefonen om natten, hvilket er helt forståeligt, da man alligevel ikke bruger den når man sover. Men det kan altså koste ekstra i elektricitet, når mobilen bliver i opladeren flere timer efter den er færdigopladet. Det kan derfor betale sig, at fjerne mobilen fra opladeren, når den er færdig.

Luk apps, du ikke bruger

Når det kommer til selve benyttelsen af mobiltelefonen, kender de fleste det med, at man ikke altid lukker programmerne helt ned, også selvom ens mobil minder en på det. I stedet ligger applikationerne i standby og bruger derfor stadig ekstra strøm, og derfor løber mobilen hurtigere tør for strøm.

Så selvom ens mobil ikke er stor af størrelse, så kan dens elforbrug ende med at blive noget større, end de fleste regner med.

Brug strømbesparer-tilstand

De fleste telefoner kan sættes på strømbesparer-tilstand. Det kan være en god idé at gøre på tidspunkter, hvor du alligevel ikke bruger telefonen eller har brug for, at den kan tilgå nettet, apps og så videre.

Når du bruger strømbesparer-tilstand kan telefonen i mange tilfælde anvendes i lige så lang tid som en såkaldt dumbphone, som de gamle mobiltelefoner fra starten af 00’erne er blevet navngivet. Det er smart, og det betyder, at du kan bruge din telefon længere.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here